Av Sine Plambech, dansk antropolog, forfatter og filmskaper

Publisert 14. oktober 2025

Artikkelen er skrevet for KÅKÅnomics festivalavis 2025

Den gængse fortælling om sexarbejderen lyder ofte på: En udsat kvinde, der bliver narret til prostitution. Et offer for menneskehandel, smuglet til Europa og tvunget til at leve sit liv som sexslave i gæld til bagmænd.

Global sex – hva sexarbeidere
vet om kjærlighet og kapitalisme (2023)

I 2009 blev køb og betaling af sex ulovligt i Norge, da sexkjøpsloven blev indført. Kriminaliseringen havde til formål at forbygge menneskehandel og reducere antallet af personer, der sælger sex – en lovgivning, der bygger på denne opfattelse af kvinderne som ofre. De kvinder, jeg har mødt i min forskning, har deres egen unikke historie, og deres fortællinger viser, at virkeligheden er langt mere kompleks.

Jeg har i 20 år forsket i migration, sexarbejde og menneskehandel. Jeg har fulgt kvinder fra Thailand og Nigeria, som har forladt deres hjemland og familie. Kvinderne rejser ofte på grund af fattigdom og vold begået af deres mænd eller kærester. De rejser fordi, de vil sørge for et bedre liv for deres børn og familie. Selvom de ikke kender alle detaljer og konsekvenser, ved de fleste godt de skal sælge sex når de beslutter sig for at forlade deres hjem for at drage mod Europa. Kvinderne har undersøgt ruterne. De har været i kontakt med veninder eller bekendte, der selv har taget ruten før dem, for at lære af deres erfaringer. De ved, hvad det betyder at stifte gæld til en menneskesmugler. At gælden skal arbejdes af - ofte med sexarbejde.

Frivillighed og tvang

Kvinderne er derfor både handlekraftige og modige, men også udsatte på en lang række områder. Det, jeg har set i min forskning er, at sexarbejdere ofte bevæger sig langs et kontinuum mellem frivillighed og tvang. Der er ikke noget klart skel mellem de to, og de fleste sexarbejdere befinder sig et sted midt imellem, hvilket kan være svært at rumme i vores lovgivning, juridiske diskussioner og i vores generelle forestillinger om, hvad der udgør et ”ægte” offer.

De politiske konsekvenser af dette er, at vi ikke har mange tilbud til at hjælpe dem, der befinder sig i denne gråzone. Det er i Norge stadig lovligt at sælge sex, men kriminaliseringen af køb gør at kvindernes arbejde er forbundet med noget ulovligt. Det kan medvirke til at de bliver nødt til at arbejde mere diskret og mindre sikkert. Samtidig gør kriminaliseringen det vanskeligere for kvinderne at få den hjælp og støtte, de måtte have behov for, hvis de bliver udsat for overgreb eller vold. Tvang og frivillighed bør altså ikke ses som modsætninger.

Salg og kjærlighedsgave

Kvindernes beslutning om at forlade deres hjemland, børn og familie, er et komplekst menneskeligt regnskab. De forlader et liv i fattigdom med håbet om at skabe en bedre fremtid for deres børn. Ofte har de ikke set deres børn i flere år, men i deres regnskab kan det på sigt give deres børn en mulighed for at undgå de samme vilkår, de selv er vokset op med. Sexarbejde er både en vare, som kvinderne er meget bevidste om, hvordan de bedst kan sælge, men også en kærlighedsgave, via de penge de sender hjem, til dem de forlader derhjemme.

I en globaliseret verden, hvor mulighederne for mange er begrænsede, rejser kvinderne ud i verden for at kunne sende omsorgen hjem. Kvindernes motiver og vilje bliver derfor nødt til at nuanceres for at kunne skabe en lovgivning, der har den ønskede effekt – hvilket jeg i min forskning har set kriminalisering sjældent gør.

Kriminalisering har minimal indvirkning på de globale strukturer, som ulighed og migrationspolitik, som i langt højere grad styrer betingelserne for markedet for salg af sex. Når vi alene skaber vores egen fortælling om, hvad der driver mennesker, bliver det vanskeligt at handle effektivt og med indsigt, og denne tilgang fanger ikke de strukturer og forhold, som skaber problemerne fra starten.

I stedet kan vi i kvindernes intime fortællinger og kropslige erfaringer lære meget, om den globaliserede verden vi sammen bebor.

Arrangementer med Sine Plambech på KÅKÅnomics